Det kan være fristende at kæmpe imod sygdommen. I starten giver det måske en følelse af handlekraft. Men med tiden kan det være mere nænsomt at spørge:
Hvordan kan jeg leve med det her – uden at bruge al min energi på at bekæmpe det, jeg ikke kan kontrollere?
At acceptere betyder ikke at opgive. Det betyder at forholde sig ærligt til virkeligheden, og bruge sine kræfter der, hvor det giver mening – på nærvær, værdier, relationer og livskvalitet.
For både den sygdomsramte og de pårørende handler det om at finde en ny måde at være i livet – og med hinanden på.
8 råd til dig, som er nær pårørende til en sygdomsramt.
- Tal åbent – også om det svære.
Sæt ord på følelser, usikkerhed og savn. Tavshed skaber afstand, ærlighed skaber nærhed. - Lyt uden at løse.
Du behøver ikke finde løsninger. Ofte er det vigtigste bare at være der og lytte. - Seksualitet ændrer sig, men forsvinder ikke.
Intimitet kan tage nye former. Vær nysgerrig og tålmodig – berøring, kys og nærvær betyder meget. - Spørg, i stedet for at antage.
Spørg, hvordan din partner har det med kroppen, lysten eller nærhed – fremfor at gætte dig frem. - Husk dig selv.
Det er ikke egoistisk, at passe på dig selv. Tværtimod. Du kan være mere nærværende, når du også lader op. - Vær tålmodig med forandringer.
Lyst, overskud og behov kan ændre sig – måske fra uge til uge. Giv plads til, at det må være sådan. - Vær fysisk på den måde, der føles tryg for jer.
Et kram, et strøg på ryggen, en hånd i hånden – det kan være nok til at vise kærlighed og skabe tryghed. - Søg viden sammen.
Læs, spørg og lær sammen. Skab større indsigt om sygdommens indflydelse på intimitet og parforhold. I er et team og det er nyt for jer begge to.
Husk. Du behøver ikke gøre det perfekt.
Vær ægte, stil spørgsmål og vis anerkendelse – det kan gøre en stor forskel. Accepter, hvis den syge ikke har behov for opmærksomhed lige nu – men lad dem vide, at du er der, når de har.
