Konflikten er ikke jer – det er mønsteret, I er havnet i sammen

I står dér igen. Med de samme spørgsmål, de samme svar og måske et opgivende udtryk i ansigtet.

Måske tænker du: Nu sker det igen.

I har hver jeres oplevelse, syn og perspektiv på situationen. Og I har hver især erfaringer med jer fra jeres opvækst. Måske lærte I tidligt nogle måder at reagere på, som hjalp jer med at passe på jer selv og håndtere det, der var svært.

De mønstre kan følge med ind i jeres parforhold. Især når I føler jer misforstået, afvist eller presset.

Den ene forsøger måske at få en reaktion eller skabe kontakt, mens den anden trækker sig. Jo mere den ene forsøger at komme tættere på, jo længere væk bevæger den anden sig måske.

Og pludselig er I havnet dér, hvor I har været så mange gange før.

Det er jer to sammen, mod konflikten.

---

Men hvordan bryder I med et mønster, som næsten kan føles, som om det kører af sig selv?

Det kræver, at I begynder at gøre noget andet, end I plejer. Men det er ikke nødvendigvis så let, som det lyder.

For allerede når I mærker, at en konflikt er under opsejling, kan I være på vej i alarmberedskab. Måske reagerer kroppen, før I selv når at opdage, hvad der sker.

• Du antager måske frem for at spørge. Du kender jo din partner så godt. Eller gør du? Måske tillægger du din partner en hensigt, uden at undersøge, om det faktisk var sådan, det var ment.
• Du reagerer måske, før du når at mærke efter. Du går til modangreb, hæver stemmen, forsøger at forklare dig eller trækker dig helt fra samtalen.
• Du beskytter dig måske på den måde, du har lært. Nogle kæmper for at blive hørt. Andre flygter fra konflikten eller lukker ned og fryser. Måske genkender du dig selv i én af reaktionerne, eller måske skifter du mellem flere.

Ingen af reaktionerne fortæller nødvendigvis hele historien om, hvem du er. Men de kan fortælle noget om, hvad der sker i dig, når situationen bliver svær.

Hvad kan du gøre anderledes?

Næste gang du mærker, at I er på vej ind i det velkendte mønster, så prøv at standse et øjeblik.

Ikke for at finde ud af, hvem der har ret, eller hvem der begyndte.

Men for at blive nysgerrig på dig selv:

Hvad sker der egentlig i mig lige nu?

Hvad er det, jeg bliver bange for, frustreret over eller ked af?

Hvad har jeg brug for, som jeg måske har svært ved at sige højt?

Og hvis du kan, så prøv at blive nysgerrig på din partner i stedet for at konkludere, hvad han eller hun tænker eller mener.

Du kan eksempelvis spørge:

Jeg kan mærke, at vi er på vej ind i den samme diskussion igen. Jeg vil gerne forstå, hvad der sker mellem os. Vil du fortælle mig, hvordan du oplever situationen?

Det betyder ikke, at I altid skal være enige, eller at du skal tilsidesætte dine egne følelser og behov. Det handler om at skabe plads til at møde hinanden på en anden måde end den, I plejer.

At bryde et mønster kræver ikke nødvendigvis, at I finder den rigtige løsning på konflikten. Det kan begynde med, at én af jer opdager, hvad der sker, og tør gøre noget anderledes. At stille et spørgsmål i stedet for at antage. At fortælle, hvad der sker indeni dig, frem for at bebrejde.

For I er ikke hinandens modstandere. I er to mennesker, der forsøger at finde vej til hinanden – også når det bliver svært.